dronningens nytårstale

50 år på tronen

14.01.22
Den 14. januar er det 50 år siden, at Dronning Margrethe blev udråbt til dronning

Populær som aldrig før
I 2010 slog den da 70-årige Dronning Margrethe fast i Jyllands-Posten, at hun ikke umiddelbart havde tænkt sig at overlade posten som regent til sin søn. Det lod til at falde i folkets smag. I hvert fald er dronningen populær som aldrig før. I 2020 viste en undersøgelse, at hele 84 procent af befolkningen værdsatte det danske kongehus, og at hele 59 procent mente, at hun var værd sin apanage på 90 millioner kroner årligt.

Nytårstalen
Siden anden verdenskrig har den danske monark holdt én årlig tale til nationen, nytårstalen. Den bliver set af godt 2 millioner danskere hvert år. Den tradition brød dronningen den 17. marts 2020, hvor hun gik på landsdækkende tv og opfordrede til at følge myndighedernes direktiver om den nye coronasmitte fra Kina.  ’Man kan ikke være fester og runde fødselsdage bekendt’, sagde hun, som også selv måtte udsætte festlighederne for sin 80-års fødselsdag. 

Menneskeskabte klimaforandringer og fremmedhad
Selvom kongehuset ikke forholder sig til politiske emner, får dronningen jævnligt klemt personlige holdninger ind i interviews og taler. I nytårstalen i december kom hun ind på klimaspørgsmålet. 'Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser. Ikke mindst af hensyn til de kommende generationer', påpegede hun. Omvendt vakte hun opsigt i april 2020, da hun satte spørgsmålstegn ved, om klimaændringerne er menneskeskabte. ’Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om,’ sagde hun til Politiken.

I den legendariske nytårstale fra 1984 revsede hun også det voksende fremmedhad. ’Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt,’ sagde hun. Hun fulgte den linje op i talen i 1988.  ’Vi har hidtil været et folk uden virkelige mindretal. Dem, vi havde, kunne tale dansk. Pludselig kommer der så nogle, som virkelig skiller sig tydeligt ud. Så bliver folk nervøse. Hvad er det egentlig for noget? Og så slår det ofte over i en lidt aggressiv reaktion. Jeg kan altså godt se, hvordan det sker. Men jeg kan umuligt billige det. Jeg synes simpelthen, det er for dårligt’, sagde dronningen.

Siden hen har hun dog modereret sine udtalelser. I et interview i Berlingske Tidende i 2015 efter terrorangrebet på Krudttønden i København sagde hun, at mennesker, der kommer til Danmark ikke skal forvente, at deres samfundsmodel bare kan videreføres her i landet. ’De skal kunne gå i moské, når de gerne vil – det skulle bare mangle! – men når de begynder at gøre ting, som ikke stemmer overens med det store mønster i det danske samfund, må de indse, at den går ikke,’ pointerede hun.

Dronningen som kunstner
Dronning Margrethe har designet kostumer til teaterforestillinger, produceret decoupage, syet messehageler til kirker og illustreret romanen Ringenes herre. Og så har hun udstillet malerier på museer og gallerier over hele landet – ofte under kunstnernavnet Ingahild Grathmer. I faglige kredse har der løbende været en debat om, hvordan man skal vurdere dronningens kunst. ’Det er svært at adskille kunstneren og dronningen. For mig er hendes kunst særligt rørende, fordi den også er et frirum fra en travl og officiel hverdag,’ siger Andrea Rygg Karberg, museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling til alt.dk. Den tankegang deler Kunsten.nu, som anmelder danske kunstudstillinger. ’ … men hvad enten man kan lide det eller ej, så har et kunstværks historie og tilblivelse en betydning for, hvordan det bliver opfattet. Kunsten.nu finder det dog ’beklemmende, at Dronningen i kraft af sin position prioriteres højere end dygtigere og mere værdige kunstnere.’ Omvendt har kunstnerne Bjørn Nørgaard og Ingvar Cronhammar rost dronningen i Berlingske Tidende, og de mener, at hun har en stor kunstnerisk åre, og at det er fuldt ud berettiget, at hun udstiller på lige fod med anerkendte kunstnere.

Dronning Margrethe blev født den 16. april 1940. Hun efterfulgte sin far Kong Frederik den 9. på tronen, da han døde den 14. januar 1972. På grund af epidemien har kongehuset udskudt alle festligheder i anledning af jubilæet. Se det oprindelige program på Kongehuset.dk.

Oprindeligt skrevet af Helsingør Kommunes Biblioteker.

Materialer