Nyt bibliotek.dk

Bibliotek.dk i nyt design

23.01.24
Læs her hvad du skal være opmærksom på

Det nye Bibliotek.dk har fået et mere tidssvarende design, nye funktioner og mere inspirerende indhold, men fokus er fortsat på let adgang til danske bibliotekers samlede udbud. Se det nye site her

Blandt de nye muligheder på siden kan nævnes:
•    Værksider, som samler de forskellige udgaver af et værk på en overskuelig side
•    Mulighed for at søge både helt enkelt og mere avanceret med brug af booleske operatorer og CQL-søgesprog. De avancerede søgemuligheder udbygges yderligere i starten af 2024
•    Huskeliste, med mulighed for at bestille flere materialer på én gang (men vær obs på at din gamle huskeliste IKKE overføres! se længere nede i teksten hvordan du beholder den)
•    Serie- og univers-sider, hvor det er muligt at se, hvilke materialer der indgår i disse, samt rækkefølgen for materialer i en serie
•    Inspirationsbånd med f.eks. nye eller populære materialer
•    Enklere login med bibliotekslogin eller MitID.

Personlige oplysninger og log in overføres ikke - så download evt. din huskeliste! 
Det vil ikke være muligt at bruge login med mailadresse og kodeord fra det gamle Bibliotek.dk. 
Personlige oplysninger og indstillinger overføres ikke til den nye udgave. Det betyder, at man skal downloade og gemme data fra huskelisten, hvis man vil bruge dem på det nye Bibliotek.dk.

Det nuværende Bibliotek.dk vil være tilgængelig nogle måneder ind i 2024.