Efterår 23 program forside børn
Efterår 23 program forside børn

Efterårets program for børn

10.08.23
Hent programmet på biblioteket eller læs det her

Kære børnefamilier

Endelig er det blevet tid til et hyggeligt efterår på biblioteket. Vi glæder os til at byde jer indenfor til en masse gode oplevelser, spændende bøger og sjove aktiviteter.

Der bliver rig mulighed for at hygge jer sammen på børnebibliotekerne og udfolde jer kreativt i dette efterår. Man kan vist roligt sige, at efteråret står i illustrationens tegn. Vi starter sæsonen med at byde velkommen til altid fantastiske Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, der vil fortælle om deres populære serie Mira. Børnene slutter af med selv at lave deres egen tegneserie.

Efteråret byder også på børnejazzkoncert med forunderlige fortællinger, sjove sange og tossede tegninger med illustrator og fortæller Franz M.H. Bomberg. På børnebiblioteket i Værløse kan børn, forældre og bedsteforældre hygge sig med sjove ordsprog, kyndigt vejledt af Famse-remse søstrene, Selma og Nana.

I kan dykke ned i det spændende og finurlige Mumi-univers sammen med Line Hvid i en sjov Mumi-diorama-workshop, og vores populære Halloween-workshop er som altid klar til at (u)hygge, når det er ved at være tid til græskar og slik-eller-ballade.

Husk at film skal ses i biografen eller på børnebiblioteket. Vores børnebibliotekarer Helle og Helene har igen fundet de bedste børnefilm frem og glæder sig til at vise dem.
Og sidst men ikke mindst også i dette efterår inviteres alle Furesø-børn der fylder tre år i år til en festlig fødselsdagsfest på børnebibliotekerne i Værløse og Farum.

Vi glæder os til at se jer til et spændende efterår på bibliotekerne.

Se kataloget her.