Hold hjernen i swing med sang og musik

27.08.19
Furesø Bibliotek tilbyder i samarbejde med Farum Kulturhus, Hareskov Kirke, Galaksen og Furesø Musikskole et forløb, der holder hjernen i ”swing”. Der vil være fokus på musik, sang, dans og fællesskab.

OBS: Tak for alle jeres tilmeldinger. Der er ikke flere pladser.

Forsker Lasse Skovgaard siger blandt andet, at det er sundt at synge og et foredrag med ham, vil være blandt aktiviteterne på hjerneforløbet. Slots- og Kulturstyrelsen, DGI, Dansekapellet og Sangen Hus står bag projektet og har valgt Furesø Bibliotek til at gennemføre et aktivitetsforløb, skal bidrage til at udvikle et koncept for at motivere seniorer til at indgå i aktive fællesskaber, og dette koncept udvikles af DGI, Dansekapellet og Sangen Hus.

Har du lyst til at holde hjernen i swing med hukommelsestræning, musik, sang og dans? Så tilbyder Furesø Bibliotek i samarbejde med Farum Kulturhus, Furesø Musikskole, Hareskov Kirke og Galaksen et forløb for max 15 seniorer med start medio september. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i forløbet, man skal blot være nysgerrig på projektet.

Hvis du har lyst til at deltage i projektet, og du er mellem 60 og 75 år og har lyst til at udfordre din hjerne og være en del af et fællesskab. Så skriv til Ann-Lisbeth Holm på alho@furesoe.dk med navn, adresse, mail, telefonnr., alder.

Når man har modtaget en mail med positivt svar, så er man optaget på holdet.

Man melder sig til et forløb, der består af nedenstående aktiviteter som finder sted i Farum, Hareskov og Værløse. 

  1. Mandag 16. september kl. 12-14 ca.: Introduktion til forløbet og til hinanden på holdet. Biblioteket i Farum (OBS ændret tidspunkt)
  2. Onsdag 25. september kl. 19-21: Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne. Biblioteket i Farum.
  3. Tirsdag 1. oktober kl. 19 -21: Bach og Hjortø – Musik og oplæsning. Café Cassiopeia,Værløse.
  4. Tirsdag 29. oktober kl. 19-21: Sangens Helbredende kraft – Fællessang og foredrag med Lasse Skovgaard om. Hareskov Kirke.  
  5. Torsdag 31. oktober kl. 11-13: Spil Dansk Fællessang – gruppen skal indgå i sangøvelser og fællessang. Farum Kulturhus.
  6. Torsdag 14. november kl. 19 -21: Koncert og foredrag med Paul Banks - om hvordan musikken går i kroppen. Teatersalen, Farum Kulturhus. 
  7. Fredag og lørdag 17.-18. januar: Aktivitet på én af dagene til Lun på ord. Værløse.  
  8. Onsdag 26. februar kl. 10-12: Guidet Fællessang. Her vil vi synge, snakke om teksten og hvad det giver en at synge. Biblioteket i Farum. 
  9. Torsdag 5. marts kl. 10-12.30: Soundpainting med Furesø Musikskole. Furesø Musikskole, Farum.
  10. Torsdag 19. marts kl. 10-12.00: Dans og afslutning. Her vil vi lære at danse nogle danse og træne koordinationen. Herefter vil der være afslutning på forløbet. Biblioteket i Farum.