Børnebiblioteket
Børnebiblioteket

Omflytning i børnebiblioteket Farum

08.01.24
Farum børnebibliotek skal have sat reolerne og bøgerne på plads igen.

Vi renoverer og bygger om i børnebiblioteket i Farum, og sætter stor pris på jeres tålmodighed og nysgerrighed i processen.

Lige nu betyder det at der er et mindre område for børnefamilier og institutioner at være på, men der er stadig plads til at udfolde sig med og mellem bøgerne. Det betyder også at de fleste letlæsningsbøger ikke er fysisk tilgængelige i Farum pt. Med undtagelse af de ”lilla” bøger, altså dem for de absolutte nybegyndere.

Alle letlæsningsbøger vil, efter planen, igen være fysisk tilgængelige i Farum efter 1. februar.

I mellemtiden kan man reservere ønskede bøger, og afhente dem på reserveringshylden. Henvend jer gerne til personalet, hvis I har brug for hjælp til hvilke bøger I skal reservere.

I forbindelse med ombygningen, holder børnebiblioteket helt lukket i to dage: d. 31.1 og 1.2. I denne periode henviser vi til Hareskov og Værløse bibliotek. Resten af Farum Bibliotek holder åbent som normalt.