Skrivegruppe for psykisk sårbare

Skrivegruppe for psykisk sårbare unge under 30 år

31.08.23
Kom og vær med

Måske er du inde i en svær periode , måske er du sygemeldt med stress, eller under udredning for angst eller depression? Det kan også være, at du savner et uforpligtende fællesskab, hvor skrivegruppen kan fungere som en ventil for de svære følelser og tanker.
I skrivegruppen vil du opdage, at du ikke er alene.

Forfatter Christina Englund, der er tilknyttet Forfatterskolen PS! underviser efterårets skrivegruppe. Hun skaber et trygt rum, hvor man på en sjov og kreativ måde får redskaber til at sætte ord på tanker og til at arbejde med teksterne. Vi vil arbejde med overgange fra det selvbiografiske til det skønlitterære, med kortprosa, lyrik og musik. Vi vil gå i stå, boble rundt og opdage at det skabende rum er et frirum.

Læs mere og tilmeld dig her