Film i Farum
lørdagsfilm

Om dette arrangement

Tid
10:30 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Biografen i Farum Kulturhus
Target
For alle
Film for børn

Lørdagsfilm for børn

30.11.19
Julen er nær og derfor er der også julefilm i blandt de små film Børnebiblioteket og Ole Seyler viser for børn og deres voksne.

Filmhygge i biografen

Gratis lørdagsfilm for børn og voksne. Kom og se flere skønne og sjove små film.

Rita & Krokodille – jul Rita og Krokodille får besøg af Boris, der skal være med til at bage peberkager, men Krokodille vil meget gerne spise både dejen og de færdige kager.

Rita & Krokodille – blåbær Om at nogle ting er andres ting. Rita og Krokodille plukker blåbær. Rita holder godt øje med alt hvad Krokodille gør. Hvis han spiser blåbær, bliver hans tunge blå! Men der i buskene ligger en bamse. Rita elsker den ved første øjekast. Hun elsker den, som var den hendes egen. En lille pige leder i blåbærbuskene efter noget hun har mistet. Men det var Rita, som fandt bamsen. Hvis bamse er det nu?

Lili er vild med gaver Lili er vild med gaver. Lidt vild med små gaver. Meget vild med store gaver. Der er både sløjfer og indpakningspapir, men allerbedst er papkassen når man har pakket op. En papkasse der både kan blive til skibe, kareter og luftballoner. Hvad den dyre gave angår, er den nok det mindst interessante.

Vitello bliver forretningsmand I fjernsynet hører Vitello om en smart fyr der har tjent en million kroner. Han har tjent dem ved at være en forretningsmand der køber billigt og sælger dyrt. Vitello og hans venner vil også gerne tjene en million kroner. De skal bare lige finde noget der er billigt…

Lillefinger – hvid, kold vinter Myren er lidt ked af vinteren,  men da mariehøne og Lillefinger starter en sneboldkamp bliver han glad.

Min bondegård Der er magi og fantasi i denne musikvideo for børn. Her er ingen grå hverdage, men sære væsener og glade børn med tryllestøv i lommen og lyst til fis og ballade. Bondegårdsdyr slår prutter på tre forskellige sprog.

Prik og Plet danser disco Det er nytår. Prik og Plet beslutter at holde discofest. De inviterer deres venner, bager kage og pynter op med discokugle og balloner. De prøver forskellige kostumer, inden de finder frem til det helt rigtige discotøj. De folder ørerne på en flot måde ovenpå hovedet. Men fordi ørerne er foldede, kan de ikke høre, da gæsterne banker på. Heldigvis lukker gæsterne sig selv ind, så der kan blive fest. Prik og Plet kan heller ikke høre musikken, så de skruer højere og højere op, indtil en nabo klager. Nu må Prik og Plet skynde sig at folde ørene ud igen.

Prik og Plet og den magiske skotøjsæske Prik og Plet pjasker i vandpytter og deres sko bliver våde. Pludselig får de øje på et mystisk hus med fødder. ’Æskekongens eventyrlige drømmesko’ står der på et skilt på huset. Der er udsalg, og Prik og Plet mangler varme, tørre sko. Inde i huset er der fyldt med alle slags sko og skotøjsæsker. Der er også to prinsessedragter, som lige passer til Prik og Plet. En mærkelig fyr kommer ud af en kasse: det er Æskekongen. Han ved lige, hvordan han skal skaffe de helt rigtige sko til Prik og Plet.

Konen med æggene frit efter HC Andersen 

Ekstra film især for de lidt større børn: Grantræet Som kogle bliver grantræet bortført af en mus og må slå rødder og vokse sig stor langt væk fra sin familie. Det håbefulde træ har ellers store ambitioner om at vokse ind i himlen og gøre det godt. Vi ser verden passere forbi gennem træets øjne, mens det utålmodigt venter på at vokse sig endnu højere og mere fyldigt end de omkringstående træer. Ihærdigt forsøger det at modstå de genvordigheder, et træ bliver udsat for i skoven. Indtil den dag i december, hvor en lille dreng forelsker sig i træet. Nikolaj Lie Kaas er fortælleren i Lars Ostenfelds frie fortolkning af H.C. Andersens eventyr. Velegnet fra 5 år.

Varighed ca. 50 min. + 26 min. Ingen tilmelding. Pladser efter "først til mølle" princippet.