Om dette arrangement

Tid
14:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Værløse Bymidte
Værløse
Arrangører
Target
For alle
Foredrag & debat

Verdensmål 15: Fødevarer i balance

28.06.19
Mød Anne Hjernø fra AnneMad

Danmark For Målene handler om at fremme FN’s verdensmål i din by. De 17 verdensmål skal sikre én bæredygtig verden for alle inden 2030. I dag er kendskabet til målene kun på 20% blandt danskerne, hvilket Danmark for Målene vil ændre på. For at gøre FN’s verdensmål nærværende, kombinerer vi 3 mål ved hvert arrangement med ét overordnet tema.

Lokalt kan vi bidrage til at løse et globalt problem ved at begrænse madspild, spise mindre kød og tænke i sæsonens råvarer. Hvis vi i højere grad vælger sæsonens råvarer, vil vi opleve at kunne få velproducerede, lokalt dyrkede råvarer med masser af smag. Verdensmål 14 og 15 handler om, at vi skal sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer henholdsvis på land og i havet. Verdensmål 2 handler om at stoppe sult i verden, undgå fejlernæring og sikre bæredygtig fødevareproduktion. Verdens økosystemer er under hårdt pres for at kunne følge med efterspørgslen på fødevarer især i den vestlige verden. Mange mennesker spiser ikke sundt nok, og alt for meget mad havner i skraldespanden. 

Når temaet om fødevarer i balance kommer til Værløse, vil det handle om, hvordan vi kan være med til at gøre en forskel for vores egen sundhed og for en bæredygtig fremtid. Det kan vi ved at lave små ændringer i hverdagen og i højere grad vælge lokale råvarer, sæsonens råvarer, økologi, kødfri dage og begrænse madspild. Mød Anne Hjernø TV-kok og forfatter, bedre kendt som AnneMad. Hun giver inspiration til, hvordan vi kan støtte verdensmålene gennem det, vi spiser.

Furesø forandrer
Furesø har 60 forskellige økologiske haver i daginstitutioner, skoler, FFO og Klub. Her involveres børnene i at lave mad af årstidens grøntsager. I Furesø Kommune produceres 69 % af maden med økologiske råvarer. Kommunens bede og parker drives pesticidfrit for at beskytte grundvandet og støtte biodiversiteten.

  • Hør hvordan børn i Lyngholm Børnehus involveres i at tilberede maden i køkkenet.
  • Hør om hønsefræsere, når den grønne guide fortæller om, hvordan du kan hjælpe jorden ved at holde din have giftfri og give naturen plads.
  • Skolelandbruget kommer med økologiske kaniner og andre eksempler på bæredygtig kødproduktion.
  • Elever fra Stavnsholtskolen fortæller om økologiske skolehaver og giver gode råd til at holde haven giftfri.